Mobning, forebyggelse og håndtering

 Definition af mobning

"Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende. Mobning er ikke en konflikt, men et overgreb." (Definition ved professor i psykologi ved Bergen Universitet, Dan Olweus).

Forebyggelse af mobning

På Rødkilde Gymnasium er mobning en uacceptabel adfærd, der ikke må forekomme. Det er en del af skolens mål at udvikle elevernes ansvarlighed over for fællesskabet og sig selv. Fællesskabet er baseret på ligeværdighed og gensidig respekt.
Via introduktionsdage forsøger skolen at ryste klasserne godt sammen lige fra start igennem et særligt program bl.a. med elevtutorer. Studievejlederne sætter fokus på mobning i introduktionsperioden. Der er knyttet et lærerteam til hver klasse - med fokus på bl.a. den enkelte elevs trivsel samt på selve undervisningsmiljøet. Undervisningsmiljøet i de enkelte klasser diskuteres løbende af de respektive lærerteam. Endelig gennemfører studievejlederne individuelle samtaler med hver enkelt elev for at sikre trivslen hos alle.

Bekæmpelse af mobning

Skulle der på trods af disse tiltag opstå mobning, vil der straks blive handlet med henblik på at løse problemet fra lærernes, studievejledernes og ledelsens side via samtale med den/de, der bliver mobbet, den/de der mobber samt med hele klassen. Alle har pligt til at videregive information om observeret mobning til skolens ledelse eller studievejledere.
Mobning kan resultere i karantæne eller bortvisning.
Det er vigtigt at udvise ansvarlighed og respekt overfor hinanden, og alle parter på skolen skal bidrage til, at der under ingen omstændigheder accepteres mobning på Rødkilde Gymnasium.
I øvrigt henvises til følgende ressourcer vedr. mobning:
     Materiale og guidelines om mobning og forebyggelse af mobning i skolesammenhænge:
     Om mobning på arbejdspladsen:
          Arbejdsmiljøweb

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik