8. Klasse

Introduktionskursus på Rødkilde Gymnasium

Når du besøger Rødkilde kommer du tæt på STX-gymnasiet og selvfølgelig på alt det særlige ved netop Rødkilde.

På Rødkilde prøver du livet som gymnasieelev - både i undervisningen og udenfor. På Rødkilde har 900 næsten jævnaldrende elever deres hverdag, og i et par dage bliver du inviteret inden for og til at være en del af miljøet.

Du bliver undervist i nogle af de meget forskellige fag i en studentereksamen, og vi vælger især nogle af de fag, du ikke kender fra folkeskolen.

Du vil møde forskellige fag, som arbejder sammen om et fælles emne.

Som for eksempel:

  • Når I i dansk analyserer en tekst, og i mediefaget går tæt på, hvordan den er filmatiseret 
  • eller når I i fysik og matematik, hvor I bygger en ”kanon”, hvor magnetisme skyder kuglen afsted, og I i matematik beregner på kræfterne bag
  • eller når I samfundsfag, historie og psykologi arbejder med, hvorfor og hvordan og hvad der sker psykologisk, når danske soldater sendes i krig
  • eller når biologi, kemi og fysik følger jer igennem de tekniske undersøgelser, der tit er forbundet med opklaringen af en forbrydelse (”crime science”)

Et par udvalgte 1.g-elever tager imod jer, når I kommer ind af døren. De er sammen med vores brobygningsvært/ - studievejleder jeres værter de to dage.

Studievejlederen fortæller også om STX-uddannelsen og om de muligheder, en STX-eksamen åbner døren for.

Vi glæder os til at tage imod dig på Rødkilde.

Du er velkommen til at kontakte skolen og vores studievejledere, hvis du har spørgsmål om introkurset.

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik