Bioteknologi A- Matematik A - Fysik B

Om studieretningen

Teori i den virkelige verden

Vi lever i en tid, hvor vores viden om afgørende områder for samfundets og individets udvikling er meget omfattende. Emner som genteknologi og kunstig befrugtning eller den viden, vi efterhånden har om virkningen af de mange kemikalier, vi omgiver os med i hverdagen, er blot eksempler.

Vores tanker og idéer omsættes til praksis i danske virksomheder og forskningsinstitutioner, hvorfor du som studerende også skal møde den virkelige verden for at kunne forstå betydningen af dit fremtidige arbejde. På den måde bliver du klar til at videreuddanne dig indenfor både de meget lange uddannelser som f.eks. læge eller biolog og til kortere uddannelser som bioanalytiker, miljøkemiker eller sygeplejerske.

I dybden med forskning og moral

I studieretningen med bioteknologi går vi virkelig i dybden med naturvidenskab. Du kommer til at beskæftige dig med nogle af de nyeste forskningsområder. Sundhed, medicin, miljø og fødevarer er problemer og temaer, du arbejder med. I praksis, teoretisk og via den nyeste teknologi.

Med de muligheder, som forskningen giver os i dag, er det ikke nok blot at tænke i teori og nye løsninger. Også tanker om og forståelse for begreber som moral, værdier og kultur er vigtige – også i den naturvidenskabelige verden. I vores daglige undervisning arbejder vi derfor med, at dette også bliver del af vores kommende naturvidenskabelige studenters styrker.

Samarbejde med natur og virkelighed

Den hvide kittel bliver en helt naturlig del af din hverdag, hvis du vælger at læse denne studieretning. Vi begraver os af og til i laboratoriet eller tager vores eksperimenter med udenfor og bruger de omgivelser, som skolen er så kendt for. Fjorden, skoven og det nære byliv.

Vi arbejder tæt sammen med universiteter og andre virksomheder og udvikler fælles projekter sammen med dem. Andre fag som dansk, religion, historie og samfundsfag kommer desuden i spil, når du skal helt tæt på den nyeste videnskab og teknologi.

Der er utallige mulige destinationer for vores ekskursioner og for studierejsen

Hvad kan du blive?

Dine muligheder for en videregående uddannelse efter gymnasiet afhænger af hvilke fag du har i gymnasiet og på hvilke niveauer. På de to faneblade ”opbygning” og ”valgfag” kan du se hvilke fag du får i studieretningen og hvilke du kan vælge som valgfag. På UddannelsesGuiden findes der en ”adgangsnøgle” , hvor du ved at indtaste de fag og niveauer, du ønsker at tage, kan få en oversigt over de uddannelser du får adgang til.


Studieretningens opbygning

Herunder kan du se hvordan studieretningen er opbygget og fordelt på de 3 år. Klik på det enkelte fag og læs mere.

1.G
2.G
3.G
Valgfag C
Almen studieforberedelse
2. fremmedsprog
Kunstfag

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.