Engelsk A - Tysk B - Samfundsfag B

Om studieretningen

Oplevelser - en del af fremtiden

Populær underholdning, kunst, kultur, formgivning og branding er kernen i oplevelsesøkonomien, som i disse år markerer sig med den måske største vækst i det økonomiske samfund.

Medarbejdere med kreative og innovative emner er derfor uundværlige for de virksomheder, der efterspørger ansatte, der kan udtænke anderledes løsninger og skabe unikke produkter. Alene og sammen med andre.

Den Kunstnerisk Kreative studieretning kan være dit første skridt til et job i IT-, medie-, musik- eller reklamebranchen.  Eller måske er denne studieretning blot din indgang til en livslang interesse for at synge, spille, lave film og i det hele taget udtrykke dig kreativt.

Sammenhæng via det kreative

Indsigt i og forståelse for meget forskellige teoretiske og praktiske metoder er en del af det at tænke og arbejde kreativt. Derfor tager vi i fagene musik, engelsk og medie fat i nogle af de samme værker og undersøger dem med de redskaber, som de meget forskellige fag giver dig. Også andre fag som religion, samfundsfag og naturgeografi vil i mange tilfælde bidrage til forståelse og skabe sammenhæng.

Som elev på studieretningen indgår du i Rødkilde Gymnasiums musikmiljø, der optræder ved ugentlige fællesmøder og andre arrangementer og leverer musikere, solosangere og korsangere til koncerter og forestillinger. Til fællesmøder fremviser du måske de filmprojekter og musikvideoer, du producerer undervejs.

Musik- og videoproduktion

Fagene musik og medie gør denne studieretning kunstnerisk kreativ, og du får derfor stor fokus på disse fag.

I musik lærer du noder, og du lærer at arrangere musik for kor og orkester. Du spiller og synger, og du studerer musik fra forskellige tidsperioder. Din musikalske forståelse bliver også central i mediefaget, da lyd er ligeså vigtig som billeder.

I mediefag analyserer du film og tv, og du bruger din viden om virkemidler og genrer, når I i små grupper producerer forskellige filmprojekter. Du kommer gennem alle faser af videoproduktion, da du både skal idéudvikle, fotografere og redigere. Måske vælger du endda at komponere musikken til jeres kortfilm.

Hvad kan du blive?

Dine muligheder for en videregående uddannelse efter gymnasiet afhænger af hvilke fag du har i gymnasiet og på hvilke niveauer. På de to faneblade ”opbygning” og ”valgfag” kan du se hvilke fag du får i studieretningen og hvilke du kan vælge som valgfag. På UddannelsesGuiden findes der en ”adgangsnøgle” , hvor du ved at indtaste de fag og niveauer, du ønsker at tage, kan få en oversigt over de uddannelser du får adgang til.


Studieretningens opbygning

Herunder kan du se hvordan studieretningen er opbygget og fordelt på de 3 år. Klik på det enkelte fag og læs mere.

1.G
2.G
3.G
Valgfag A
Valgfag B
Almen studieforberedelse
Valgfag C
Kunstfag

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.