Samfundsfag A - Engelsk A - Mediefag B

Om studieretningen

Forstå og brug verden og medierne

Vi lever i en globaliseret verden. Via medierne og informationsteknologien er vi hele tiden og øjeblikkeligt ”med” hvor forandringer opstår.

Du kan følge både USA´s præsidentvalg og revolutionerne i Mellemøsten ”live”. Men med Youtube, Facebook, Twitter osv.  kan du også selv på et øjeblik vise hele verden, hvad der sker lige omkring dig.

Måske er det samfundsudviklingen, men det kan også være, at det er kulturen og medierne i sig selv, som optager dig?

Både det fjerne og det nære

Hver dag træffes der beslutninger og sker udviklinger rundt om verden, som du i fagene lærer at analysere og forklare. I mange begivenheder  spiller medierne en afgørende rolle. I sådanne emner kan fagene i studieretningen understøtte hinanden.

Du kommer også til at arbejde med et tema som identitet og ungdomskultur i moderne samfund. Samfundsfag vil give dig baggrund og forklaringer. I engelsk, dansk og mediefag vil du møde og analysere litteratur, tekster og film om emnet.

Måske vil det også være et tema for en af de film, du selv skal producere i mediefaget?

Vis, hvad du lærer og oplever

I mediefaget lærer du at analysere film og TV og at gennemskue mediets virkemidler og forholde dig kritisk til dem.

Du kommer også selv til at beherske og bruge dem, når du sammen med dine kammerater og helt fra bunden skal producere forskellige filmprojekter. Du bliver fortrolig med alle dele af en  filmproduktion.

Fagene vil alene og sammen bringe dig tæt på virkeligheden både i samfundet, politikken og kulturlivet.

I samfundsfag kommer du til at møde de mennesker og institutioner, som præger samfundsudviklingen. I mediefaget besøger du TV- og filmstudier.

På jeres studierejse til udlandet skal I foretage jeres egne selvstændige undersøgelser og feltstudier, som I skal rapportere, når I kommer hjem. Måske vil jeres rapport være i form af en film?


Studieretningens opbygning

Herunder kan du se hvordan studieretningen er opbygget og fordelt på de 3 år. Klik på det enkelte fag og læs mere.

1.G
2.G
3.G
Valgfag
Almen studieforberedelse
2. fremmedsprog

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.