Elevrådet
Elevrådet
Elevrådet på Rødkilde Gymnasium består af 15 elever – ca. 5 elever fra hver årgang. Elevrådet har siden år 2006 haft en flad struktur med kollektiv ledelse, hvilket vil sige at der ingen formand er, samt intet hierarki.
Elevrådet har dog en kontaktperson, som er bindeleddet mellem skolens ledelse og elevrådet.
Elevrådet har repræsentanter i alle gymnasiets udvalg og dermed stor indflydelse på fx arrangementer, planlægning og struktur.
Elevrådet præsenterer sig her med en lille sang:
Udvalg:
- Bestyrelsen: (2 elevrepræsentanter)
- Kontaktudvalget: (2 elevrepræsentanter): Planlægning af skolens kalender; datoer, arrangementer, fællestimer, studieture mv. Elevrådet arbejder her med fx at få flyttet 2.g´ernes SRO-periode til tidligere på skoleåret, så der ikke er sammenfald med årsprøver og eksaminer.
- Strategiudvalget: (2 elevrepræsentanter): Planlægning af skolens ansigt ud ad til – hvordan skal skolen mønte sig selv og hvilke studieretninger skal der være? Et tiltag fra dette udvalg er at gymnasiets musikere/bands skal have flere muligheder.
- Undervisningsudvalget: (2 elevrepræsentanter): Elevrådet er aldrig blevet indkaldt til møde i undervisningsudvalget.
- Kantineudvalget: (1 elevrepræsentant): Dette udvalg arbejder med kantinens sortiment samt priser. Elevrådet forsøger hér, efter ønske fra eleverne, at få tyggegummi med i kantinens sortiment.
- Arrangementsudvalget (3 elevrepræsentanter): Dette er et nyt tiltag fra elevrådet – et udvalg, der skal samarbejde med eleverne om at gøre deres ideer til arrangementer mulige. Et eksempel kunne være en bordfodboldturnering.
Fredagscaféer:
Det er elevrådet som står for og planlægger gymnasiets fredagscaféer. Der bliver afholdt 4-5 caféer årligt. Til caféerne sælges der alkohol (øl og cider), sodavand og pizza. Der er altid mulighed for at spille ølbowling til caféerne.
Det er ikke tilladt at medbringe sin egen alkohol til caféerne, og det er ikke tilladt at medbringe gæster – vi må kun sælge alkohol til caféerne på den betingelse, at det er en lukket fest – medbringer man gæster, vil der ikke blive afholdt fredagscaféer fremover.
Til Stairway afholder elevrådet en torsdagscafé, hvor overskuddet går ubeskåret til Stairway.
Elevrådsvalg:
Elevrådet afholder årligt valg om nye medlemmer, hvor alle gymnasiets elever har mulighed for at stille op og dermed for at præge gymnasiet.
Møder:
Elevrådet afholder deres møder i spisepauser, hvor vi så sidder og deler vores madpakker. Alle medlemmer i elevrådet kan indkalde til møde, blot ved at kontakte mødeindkalderen.
1 gang om måneden afholder elevrådet et stormøde, hvis nødvendigt. Ved et stormøde har elevrådet mere tid og dermed mulighed for større diskussion – stormøderne afholdes i spisepauser og fortsætter ind i 3. lektion.
Elevrådsmedlemmer 2011/2012:
Mette "Charlie" Mathilde Bomberg, 3.b.
Anne Schultz Tiedemann, 3.c.
Laura Møller Nielsen, 3.e.
Anne Hedegaard Pedersen, 3.e.
Simon Christensen, 3.f.
Stefan Rhode Schrøder, 3.f.
Anne de Wett Hagesen, 2.c.
Souna Shiva, 2.c.
Helene Thorman Rasmussen, 2.c.
Tine Kandborg, 2.c.
Iver Nymark Karlsen, 2.m.
Astrid Sønderby Nathan, 1.f.
Frederik Blom Hansen, 1.j.
Laura Marie Holmegaard Nisgaard, 1.j.
Inge Mohamed Adel Abd El Fattah Nafei, 1.l

