Årets eksamensopgave til Almen Studieforberedelse (AT)

3.g-eleverne på alle landets STX-gymnasier har 30. januar 2012 fået udleveret opgaven og en materialesamling til årets AT-eksamen.
Elever med et UNI-login kan få adgang til materialet elektronisk via dette link.
Hver elev skal udvælge og bearbejde en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Der kan være tale om både menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer, og den problemstilling, man vælger at arbejde med, skal belyses på baggrund af to forskelige fag.
I løbet af de næste 8 uger skal der udarbejdes en synopsis, som vil være udgangspunkt for deres AT-eksamen i maj/juni måned.

