Belal vandt bronze

Belal Dawoud, elev i 1.j, vandt torsdag den 17. februar bronze i taekwondo under US-open. Vejle Amts Folkeblad skrev følgende:
Taekwondo-kæmperen Belal Dawoud har vundet en bronzemedalje ved US Open, som blev holdt i Texas.
17-årige Belal Dawoud gik overlegent igennem sine første kampe, som han vandt 12-1, 9-1 og 3-0 over to amerikanere og en australier.
Men i semifinalen tabte han til en mexicaner. Dermed fik Vejle-kæmperen en bronzemedalje.
Det er første gang i fem år, at en dansk taekwondokæmper har taget medalje ved US Open. Desuden lykkedes det også to andre kæmpere fra Taekwondo Talent Team Syd at vinde en.
Belal Dawoud er en af Vejle Taekwondo Klubs mest talentfulde kæmpere og har i mange år været instruktør på kampholdet, lige som han også træner nogle børn i Finlandsparken flere gange om ugen. I januar blev han nordisk mester, da mesterskaberne blev afholdt i Vejle.
Rødkilde ønsker et stort tillykke med den flotte placering.

