Politisk debat på Rødkilde

Torsdag den 8. september havde Rødkilde besøg af fire nuværende folketingsmedlemmer, der alle kæmper for genvalg! Deltagerne var Karen Klint (A), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Carina Kristensen (C) samt Eva Kjer Hansen (V). Debattørerne var veloplagte og tal, analyser og argumenter fløj gennem luften!

Vigtigst af alt var Rødkildes elever - samt 10.klasse fra Sct. Norberts skole i Vejle, der var på besøg i anledning af valg-arrangementet - også veloplagte, og der var stor spørgelyst.

Skillelinjerne er trukket skarpt op til dette folketingsvalg, og mange kalder det ”historisk” vigtigt – nu har Rødkildes elever samt eleverne fra Sct. Norbert i hvert fald deltaget i den demokratiske proces samt hørt argumenter fra både regering og opposition!