Den store forestilling

På Rødkilde Gymnasium afholder vi hvert tredje år en stor forestilling.

Den 4. november 2009 havde vi premiere på vores TeaterKoncertPerformance: "Slumdog - dit livs quiz".

Forestillingen tager udgangspunkt i den oscarvindende film Slumdog Millionaire, der behandler temaer som bl.a. gadebørns vilkår, kriminalitet og søgen efter kærlighed. Historien udspiller sig i storbymiljøet, hvor forestillingens tre hovedpersoner forsøger at bryde ud af mønsteret som gadebarn og dermed undslippe deres medfødte skæbne. Musikken i forestillingen er numre af bl.a. Sting, Coldplay, Muse og rapperen Coolio.

Se her en række billeder fra premieren.

Der var fokus på sammenhold på tværs af klasserne, skoleånden, og at få indsluset 1.g'erne på bedste vis i deres nye gymnasietilværelse. Omkring 400 elever var direkte involveret i forestillingen gennem sang, musik, dans, stomp og akrobatik. Arbejdet mundede ud i en generalprøve og tre forestillingsaftener den 4., 5. og 6. november, hvor 1600 publikummer havde mulighed for at se forestillingen. Derudover var det eleverne selv, der stor for PR, udformning af plakater, billetsalg, kostumer og rekvisitter og lyd og lys.

Stykkets tema passer godt til Stairway-projektet på Filippinerne, som Rødkilde hvert år støtter med omkring 150.000 kroner. Skolens elever tjener selv/samler i løbet af en skoledag beløbet ind. Projektet har til formål at hjælpe gadebørn og unge på Filippinerne, som lever i fattigdom. Forestillingen: "Slumdog - dit livs quiz" bygger på et miljø, hvor lignende barske realiteter kommer til udtryk.

Forestillingen: "Slumdog - dit livs quz" blev sponsoreret af:

  • DATS - Landsforeningen for dramatisk virksomhed.
  • Styrker og udvikler teater i Danmark
  • Repræsenterer 56.000 aktive teaterfolk i alle aldre
  • Yder tilskud til teateropførelser og kurser
  • Arrangerer uddannelsesforløb, festivals og konferencer
  • Formidler teaterkontakter nationalt og internationalt