Musikekskursion
I november tog fem 1g musikhold på tur til Århus, hvor de overværede en generalprøve med Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset. Turen ligger i forlængelse af et musikhistorieforløb. Denne dag var der romantisk musik på programmet i den nye Symfonisk sal. Eleverne syntes især godt om anden halvdel af programmet, hvor den unge russiske - og helt utroligt dygtige - pianist Olga Kern spillede Griegs klaverkoncert. En dejlig dag med flot musik!

