Mål og værdigrundlag

 

1. Mission

a.Rødkilde Gymnasium er en almendannende uddannelsesinstitution, der tilbyder studentereksamen STX

2. Vision

a. Skolens elever skal gennem tre år uanset deres baggrund udvikle deres personlige, interkulturelle, sociale og faglige kompetencer, så de kan handle selvstændigt ud fra en klar forståelse af sig selv og deres omgivelser
b. Skolens elever skal opnå et godt grundlag for og overblik over mulighederne for videreuddannelse, samt lyst og mod hertil
c. Skolens elever skal opnå klar bevidsthed om læreprocesser og ansvar for selv at erhverve sig viden
d. Skolen skal være en anerkendt og attraktiv samarbejdspartner lokalt, nationalt og internationalt

3. Mål

a. Et stigende antal unge fra hjem uden tradition for videreuddannelse skal tage eksamen fra Rødkilde
b. Frafaldet skal mindskes, og en stigende andel skal gå i gang med en videregående uddannelse
c. Skolens ry som et sted, hvor der foregår meget spændende fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde, skal udbygges
d. Både elever og medarbejdere skal opleve skolen som et godt sted at arbejde
e. Skolens ry som et sted, hvor der samarbejdes med erhvervslivet, offentlige institutioner og andre uddannelsesinstitutioner, skal udbygges såvel internationalt som nationalt.
f. Den procentuelle andel af drenge, som vælger Rødkilde Gymnasium, skal stige i de kommende år.

4. Værdier

a. Ansvar, som betyder at vi respekterer fælles beslutninger og skolens regler og at vi påvirker skolens udvikling gennem deltagelse i f.eks. råd, udvalg og arbejdsgrupper
b. Tolerance, som betyder at vi kan rumme både forskellighed, fællesskab og individuel udvikling og at vi er hjælpsomme og hver især bidrager til en behagelig og tillidsfuld omgangstone. Det betyder også at vi tager os tid til at lære kolleger og elever at kende og til at dyrke fællesskabet
c. Fornyelse, som betyder at vi sætter ambitiøse mål både særfagligt, fællesfagligt og pædagogisk. Det betyder også at vi giver mulighed for faglig og personlig udvikling for alle, at vi hilser nye ideer og initiativer velkommen og bidrager med konstruktiv sparring og støtte til implementering. At vi ønsker at orientere vores uddannelse mod omverdenens krav - både arbejdsmarkedet og andre uddannelsesinstitutioner
d. Åbenhed, som betyder at vi arbejder med en åben og gennemskuelig kommunikation både horisontalt og vertikalt i organisationen, at vi opdyrker og vedligeholder kontakter ud af huset regionalt, nationalt og internationalt. Også at vi prioriterer samarbejdet med folkeskoler og de videregående uddannelser
e. Trivsel, som betyder, at vi alle bidrager aktivt til et kollegialt klima, hvor arbejdsglæde og motivation fremmes og at vi støtter og udvikler et attraktivt elevmiljø i tilknytning til og udenfor undervisningstiden