Supersproglig - mød verden med engelsk, spansk og tysk

Mange sprog giver mange muligheder i en globaliseret verden

Du vælger studieretningen, hvis du er vild med sprog. Med de tre sprog bliver du i stand til at kommunikere med en stor del af verden, og du opnår viden om kultur, samfund og historie i fx Tyskland, Østrig, USA, England, Spanien og latinamerikanske lande som Chile og Cuba. Det giver mange muligheder, når du senere skal vælge uddannelse og job.

I studieretningen er der fokus på mundtlig og skriftlig kommunikation. Med tre sprog vil du opnå et stort grammatisk og sprogligt overblik, og du vil opleve, at du kan bruge din viden fra ét sprog, når du skal lære nyt i et andet.

I alle tre sprogfag arbejder vi med litteratur, film, sange og andre tekster, der giver viden og indsigt i de forskellige kulturer. Emnerne kan være ”Das multikulturelle Deutschland”, ”Shakespeare in love and trouble” og ”La migración”.

I både 2. og 3. g vil du få tilbudt en studietur til et engelsk-, tysk- eller spansktalende land. Målet er, at du skal møde en anden kultur og bruge dit sprog uden for klasselokalet. Studieturen kan gå til Barcelona, hvor vi besøger vores kontaktskole Escola Virolai. Her får du mulighed for at møde og tale spansk med skolens elever. Den anden studietur kan gå til London eller Berlin, hvor du bl.a. skal lave interviews med de lokale om den multikulturelle storby eller familiemønstre.

Hvis du ikke kan få nok sprog, så tilbyder Rødkilde supplerende undervisning i engelsk, spansk eller tysk. Her vil du kunne tage en international eksamen og opnå et Cambridge-certifikat, et DELE-certifikat eller et Goethe-certifikat. Du kan bruge certifikatet, når du i fremtiden skal søge studieophold eller job i udlandet. Hvert år deltager et antal elever desuden i vores udvekslingsaftale med Escola Virolai, hvor de bor privat hos elever fra skolen og oplever kulturen helt tæt på.

Studieretningen åbner dørene til en lang række uddannelser, hvor kommunikation er i centrum. Du kan læse sprog på universitetet bagefter og blive fx tolk, gymnasielærer eller oversætter. Eller du kan læse sprog i kombination med andre fag på en handelshøjskole (fx CBS), hvilket giver adgang til job som kommunikationsmedarbejder i virksomheder, organisationer og ministerier.

Du kan frit vælge valgfag i de 4 blokke:

2.g   C-valgfag                    Naturvidenskabeligt valgfag

3.g   B-valgfag                    B-valgfag


Studieretningens opbygning

Herunder kan du se hvordan studieretningen er opbygget og fordelt på de 3 år. Klik på det enkelte fag og læs mere.

1.G
2.G
3.G
Valgfag C
Valgfag B
Kunstnerisk fag
Naturvid. fag C, Fysik B eller Latin C
Valgfag B