Spring til indhold

Vi har rødder
på Rødkilde

Rødkilde har sat huen på Vejle siden 1865

Netop nu fejrer vi Rødkilde Gymnasiums 160-års jubilæum. Vi er enormt stolte af at være Vejles ældste gymnasium. Vi er vokset sammen med byen og har sat studenterhue på talrige vejlensere gennem mange generationer. Man ved, man er fra Vejle, når synet af årets første stær giver lyst til at holde fri (IYKYK).

Tag med på tur gennem Rødkildes historie. Vi har bragt fortiden til live med nutidens værktøjer i form af AI.

Sådan fejrer vi
jubilæum

I løbet af efteråret 2025 markerer vi vores 160-års jubilæum med en række forskellige arrangementer. Vi glæder os til at fejre historien og fællesskabet – og samtidig se frem mod de kommende år.

I 1890’erne hed skolen ‘Vejle Latinskole’ og lå på Nørrebrogade 6. (Fotograf: A.H. Faber. Foto: Vejle Stadsarkiv)

Fra brændsel til wi-fi
I august 1865 begyndte de første 23 drenge på ’Privatskolen i Vejle’, som Rødkilde Gymnasium hed dengang.

Det var Vejles eneste såkaldte lærde skole, altså en der forberedte eleverne på universitetet. Det blev set som en stor fordel, at med en lærd skole i Vejle kunne forældrene ”beholde Sønnerne under Hjemmets heldige Indflydelse” fremfor at de flyttede til Horsens eller Ribe for at læse. Forældrene forpligtede sig til at sørge for brændsel og lys til skolen. I 1893 begyndte de første fire kvinder på skolen. I dag uddanner Rødkilde knap 800 elever om året, heraf er lidt over halvdelen kvinder. Der er varme, lys og wifi i lokalerne, uden at forældrene behøver at bekymre sig synderligt om det.

Stærefri i mere end 100 år

Rødkilde Gymnasium har flere traditioner, som har meget lange rødder. Det var rektor Alsted, der i 1920’erne indførte ’stærefri’, hvor året første stær udløser en halv fridag. En tradition, som stadig holdes i hævd med sang og længselsfulde blikke mod himlen i foråret.

Rektor Alsted indførte stærefri i 1920’erne. Her ses han i skolegården i 1935. (Fotograf: Inge Kolbe. Foto Vejle Stadsarkiv)

Rektor Kristine Kortnum har taget et ekstra par briller på. Mon hun snart ser stæren i 2025? (Foto: Rødkilde Gymnasium)

Mimer

MIMER begyndte i 1934, som en ”gymnasieforening, hvor man kunne mødes i frit samvær”, Det frie samvær er en ånd, der fastholdes i nutidens MIMER, som er skolens festudvalg.

Top Gun giver koncert ved Mimer 2023.
(Foto: Rødkilde Gymnasium)

Filmen er lavet med AI

Rødkilde dengang og nu
Sport har altid haft en særlig plads på Rødkilde Gymnasium. Se bare de lækre fyre fra 1890’erne.

I dag er vi eliteidrætsgymnasie og trækker på vores mange års erfaring med at få eliteidræt og gymnasielivet til at spille sammen. Blandt andet har vi mentorer, madordning, studybuddy og morgentræning med tilknyttet fysisk træner. Rødkilde Gymnasium er Team Danmark samarbejdspartner.

Første lærer
Sport har altid haft en særlig plads på Rødkilde Gymnasium. Se bare de lækre fyre fra 1890’erne.

👋 Hils på Rødkildes første lærer Cand. Theol. Rømer. Vi har bragt ham til live med AI – vi er sikre på, at han ville have elsket at hilse på Rødkilde anno 2025.

Første rektor

Hils på Rødkildes første rektor, Hans Achton Krarup, som vi har vækket til live med AI. Hans yndlingsbeskæftigelse var at læse og ryge langpipe. Læse gør vi stadig meget på Rødkilde, men rygning – inklusiv langpiber – er vi stoppet med.

Da skolen blev grundlagt i 1865, var der 23 elever, og forældrene forpligtede sig til at sørge for brændsel og lys til skolen. I dag uddanner Rødkilde knap 800 elever om året, og der er varme, lys og wifi i lokalerne, uden at forældrene behøver at bekymre sig synderligt om det.

Vinterbal

Med 160 år på bagen har Rødkilde en lang række traditioner, som er særlige for os. Blandt andet vores vinterbal, der lyser op i den mørke tid med lanciers. Med AI har vi fået fortid og nutid til at smelte sammen. Årets første stær udløser en halv fridag. Skoleåret festes i gang på skolens fødselsdag med udklædning og venskabelige dyster i det fri, og den sidste aften sammen med årets studenter skyder vi kanonen ud i sommernatten ved Skyttehuset.