🌍🇺🇳 Diplomati, samarbejde og klima i fokus!
2.k har i dag haft besøg af FN-forbundet i Samfundsfag og Engelsk, hvor klassen gennemførte et spændende Model United Nations om COP31-klimatopmødet, der afholdes i Tyrkiet til november.
Eleverne repræsenterede forskellige lande og arbejdede på engelsk med oplæg, formelle taler, alliance-dannelse og forhandlinger. Målet var at blive enige om en fælles resolution til gavn for klimaet.
En lærerig dag, hvor internationale perspektiver, engelske sprogfærdigheder og politiske forhandlinger gik hånd i hånd. 👏🌱