Spring til indhold

Andre tilbud til grundskolen

På Rødkilde Gymnasium er vi stolte af vores høje faglighed og rykker gerne ud på skoler i omegnen med spændende undervisningstilbud henvendt til udskolingens elever og lærere – lige som I også kan komme på besøg hos os.

Læs mere om de enkelte
tilbud her

Folkeskolekatalog - kom og oplev vores spændende gratis undervisningsforløb

På Rødkilde er interessante faglige emner altid i højsædet, og vi deler gerne ud af vores viden. Skal jeres klasse have et spændende forløb om robotter? Eller kunne det være interessant for jeres elever at opleve, hvordan det er at blive undervist, når man arbejder med projekter i gymnasiet? Eller skal undervisningen i naturvidenskabelige fag peppes op med lidt Crime Science? 

Du kan læse mere om tilbuddene her

Kontakt brobygningskoordinator Michael Brødsgaard Aarestrup Andersen, hvis du ønsker at høre mere: ma@roedkilde-gym.dk

Talentforløb

Talentforløbene er for elever i 8. og 9. klasse med specifikke forløb for hvert klassetrin. Tilbuddene henvender sig til særligt talentfulde elever og er udviklet i samarbejde med talentkoordinatorer fra øvrige ungdomsuddannelser og områdets grundskoler.

Kontakt Rødkildes Talentkoordinator Mathias Fugmann, hvis du ønsker at høre mere om talentforløbene: ms@roedkilde-gym.dk 

Klasseforløb

Valg af uddannelse skal ske på et oplyst grundlag. Derfor har vi på Rødkilde forskellige tilbud for elever i udskolingen, der giver et indblik i det spændende faglige liv på Rødkilde. Eksempelvis kan du som lærer tage din klasse med til Rødkilde Gymnasium, hvor de kan opleve undervisningen på egen krop. Eleverne vil blive undervist i enkeltfag, der passer med folkeskolefagenes læreplaner.

Ønsker du at vide mere? Kontakt brobygningskoordinator Michael Brødsgaard Aarestrup Andersen på ma@roedkilde-gym.dk

Elev til elev

På Rødkilde har vi et team af elever, der glæder sig til at rykke ud og står for undervisningen på jeres skole i et par timer! Det giver vores elever en vigtig erfaring i det at formidle fagligt stof til andre, og jeres elever en spændende oplevelse og forståelse af det faglige niveau i gymnasiet. Undervisningen kan fx være elever fra 2.g sproghold eller vores dygtige musikelever. Forløbene afvikles i afgrænsede tidsrum typisk med en varighed på ca. 2 timer.

Kontakt os, hvis du gerne vil vide mere:

Tlf.: 75 82 04 88 

adm@roedkilde-gym.dk