Vejledning om videregående uddannelse og karriere

 

Studievalg Danmark vejleder dig om uddannelse og karriere efter gymnasiet.
Din Studievalg-vejleder er fra Center Sydjylland - jeg hedder Bo Trosborg.

Mens du går her på skolen, møder du mig til en række kollektive arrangementer, dels i klassen og dels sammen med andre klasser. Ved arrangementerne hjælper jeg dig på vej mod uddannelses- og karrierevalg ved f.eks. at vise dig rundt i uddannelsessystemet og guide dig i dine refleksioner om uddannelse og karriere. Jeg afholder også workshops om uddannelses- og karrierevalg som du kan melde dig til

Du har også mulighed for en personlig samtale med mig i min træffetid på skolen. Det er typisk 1-2 gange om måneden. Du kan booke en tid her booking eller ring/SMS mig på telefon 33332050 Jeg tager ikke altid telefonen, men læg en besked og så vender jeg tilbage.

Du kan f.eks. tale med mig om:

  • hvordan du vælger en videregående uddannelse og karriere
  • efter-/videreuddannelse
  • karriere og job
  • adgangskrav, regler og hvordan du søger ind
  • faglig supplering af din eksamen - hvis du mangler et fag/niveau
  • økonomi på videregående uddannelse

Du kan også bruge Studievalg Danmark, når du er færdig her på skolen! Du er velkommen til, at kontakte mig og aftale et møde. Book en tid her på www.bookstudievalgsyd.dk

Studievalg Danmark har eksisteret siden 2004 og er en selvstændig organisation under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Studievalg Danmark

Læs om Studievalg Danmark, Center Sydjylland her: www.studievalg.dk/centre/sydjylland