Studielivet på Rødkilde
Det er en helt ny verden, der åbner sig for dig, når du starter som elev på Rødkilde. Udover det rent faglige, har Rødkilde nemlig en masse arrangementer, tilbud og traditioner, som er helt unikke for vores gymnasie. Du kan glæde dig til sjove fester og fredagscaféer, spændende studieture og gode træningsfaciliteter. Du vil højst sandsynligt komme i klasse med en udvekslingselev, lære at danse lancier og opleve at få ’stærefri’. Vi glæder os til atmøde dig og byde dig velkommen til alt det, der er Rødkilde!
Rødkildes fester
Der er masser af sjove, hyggelige arrangementer at glæde sig til på Rødkilde. Det er en del af livet som gymnasieelev. I løbet af året kan du se frem til både: Mimer-fester, Vinterbal, Fødselsdagsfest og fredagscafé.
Studieliv à Kantinen
Rødkilde Gymnasiums kantine bestræber vi os altid på at tilbyde et bredt udvalg af gode og sunde retter til rimelige priser.
Studieliv à Fitnessforening
Som elev på Rødkilde Gymnasium kan du blive medlem af Rødkilde Gymnasiums fitnessforening. Det giver dig adgang til Rødkildes Fitnessrum med masser af gode træningsfaciliteter og en mulighed for at samles med dine gymnasievenner om træningen.
"Studieliv à Fredagscafé"
5 fredagscaféer, 5 temaer
Fredagscaféerne på Rødkilde er noget særligt! De har været en fast tradition gennem mange år, og der bliver altid gjort meget ud af dem. Der er omkring 5 caféer om året, altid med forskellige temaer.
Øl, pizza og god musik
Til fredagscaféerne vil der selvfølgelig også altid være iskolde drikkevarer, sprøde pizzaer, god stemning og masser af festlig musik.
Fredagscaféudvalget
Fredagscaféudvalget består af en flok frivillige elever fra alle årgange, der bruger en del af deres fritid på at gøre det ekstra sjovt og hyggeligt at gå på Rødkilde.