22. november 2016

Studietur til Kina

3gKI (kinesisk A) og 3gkos (kinesisk områdestudie C) var i uge 45 på studietur til Kina, hvor de besøgte vores venskabsskole Chuansha i Shanghai. Studieturen bød på et meget spændende program. Blandt andet et besøg på Grundfos, som Marie Buhl, 3.n her beskriver:

"Som kinesisk studerende var det super spændende at besøge Grundfos - en dansk, succesfuld virksomhed, placeret i Shanghai, Kina. Besøget startede med en rundvisning i Grundfos showroom, som er etableret for eventuelle virksomheder, men også for den almindelige kineser. Her er der udstilling af forskellige pumpesystemer, og hvordan de virker i praksis, hvilket giver et super godt indblik i Grundfos produkter. Rundvisningen var efterfulgt af et oplæg, afholdt af tre ledende danske medarbejdere. Her fortalte de om, hvordan det er som dansk virksomhed at agere i Kina, men også om hvordan det er at bo og etablere et liv i Kina, og hvilke udfordringer man møder på vejen. Derudover kom oplægget ind på Kinas muligheder og udfordringer i fremtiden, samt Kinas enorme betydning på det globale marked og den store vækst som Kina har i øjeblikket. Da Kina er hurtigt voksende på det globale marked, bliver det mere og mere nødvendigt og eftertragtet som dansker, at kunne kinesisk og have kendskab til kinesisk kultur og samfund. Dette har åbnet op for mange muligheder ift. videregående uddannelse i Kina, som senere kan være med til at åbne op for en masse spændende muligheder, når man kommer som færdig studerende ud på arbejdsmarkedet. Dette, synes jeg personligt, er virkelig interessant og fascinerende, da det er noget, jeg selv har i tankerne. Jeg ønsker at læse til ingeniør på universitet, og muligvis tage et semester i Kina, og forhåbentlig få et job derude i fremtiden."

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.