12. maj 2016

Rødkilde Gymnasium vinder Science Cup 2016

Sebastian Nicolai Wallenius, Thomas René Petersen og Thomas Rud Nielsen alle fra 2.n har vundet den naturvidenskabelige innovationskonkurrence:" Science Cup", som er en opfinderkonkurrence i biologi, kemi, fysik, teknologi og naturgeografi for gymnasieelever i 2.g på STX og HTX.

På landsplan kæmpede 637 elever om en plads i finalen, hvor 37 elever deltog. Rødkilde Gymnasium var eneste repræsentant fra Vejle og havde 11 elever fordelt på 3 hold med i finalen, som blev afholdt hos Ingeniørforeningen, IDA, i København. 

Eleverne har i forbindelse med undervisningen udviklet en drone, som kan bringe en hjertestarter hurtigere ud end en ambulance.

En stor del af præsentationen foregik på flot engelsk af hensyn til den internationale dommer fra USA.

Dommerne var selvfølgelig meget tilfredse med indsatsen og roste eleverne for deres kreativitet og nytænkning. 

Præmien består af en studietur til de tre vindere og deres lærer, Per Tetzschner, til München med besøg på bl.a. det europæiske rumfart center, ESA, og Max Planck instituttet.

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.