24. marts 2022

Diplomoverrækkelse til Rødkildes 3.g ATU'ere

Stor aften for Rødkildes 3.g ATU'ere, da de var til diplomoverrækkelse på Mulernes Legatskole i Odense d. 24. marts.

En stolt rektor var til fest med de glade deltagere og deres forældre. Stort tillykke til årgang 2019 Sigurd Seindal Krabbe , Lau Faltum, Christine Brandt Christensen, Lasse Krabsen Kloster og Jens Thestrup Johansen.

ATU står for Akademiet for Talentfulde Unge, og er et 2-årigt programtilbud, der kan give unge gymnasieelever faglige udfordringer udover dem de oplever i deres daglige gymnasietid. Formålet er, at inspirere og udfordre eleverne på højest mulige fagligt niveau, og da der er fler kurser og workshops over de 2 år, så har de unge også et socialt tilhørsforhold med andre talentfulde unge.