Spring til indhold

Optagelsesprøve og -samtale

Hvis du ikke opfylder adgangskravene til stx, kan du gå til en optagelsesprøve og optagelsessamtale.

Optagelsesprøven varer 4 timer og er en skriftlig prøve i fagene:

  • Dansk
  • Matematik
  • Engelsk
  • Fysik/kemi

Prøven bedømmes som bestået eller ikke-bestået.

Optagelsessamtalen afholdes, når resultatet af optagelsesprøven er klar og tager udgangspunkt i resultatet af optagelsesprøven.

Der afholdes optagelsesprøver til stx på følgende datoer i 2026:

  • onsdag den 8. april
  • fredag den 12. juni
  • mandag den 29. juni (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne)
  • onsdag den 5. august (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne)
  • mandag den 24. august (optagelsessamtaler kan afholdes, når institutionen har bedømt besvarelserne)

Den første optagelsesprøve kan kun benyttes af ansøgere, hvor det inden prøveafholdelsestidspunktet kan afgøres, at ansøgeren ikke har, eller kan opnå, retskrav på optagelse. Det drejer sig særligt om ansøgere fra prøvefrie 9. klasser, ansøgere der ikke har fulgt 2. fremmedsprogsundervisning og ansøgere der enten går i prøvefri 10. klasse eller ikke længere går i grundskolen og som samtidig ikke opfyldte retskravet for optagelse, da de afsluttede 9. klasse.

Optagelsesprøven den 24. august er primært målrettet de ansøgere, der efter skolestart fortryder andet uddannelsesvalg for eksempel erhvervsuddannelse, 10. klasse eller som ikke er påbegyndt uddannelse efter 9. klasse, og som ønsker at starte på en gymnasial uddannelse.

Læs om optagelsesprøven på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside