Spring til indhold

Mediefag

Om faget

Mediefag er et kreativt fag, hvor der arbejdes med film, tv og nyere medier i teori og praksis.

Fagets to dele hænger tæt sammen: Når du har lært at analysere film, tv og nyere medier, bliver det lettere selv at planlægge og producere medieproduktioner i grupper, og modsat bliver du bedre til at se og forstå disse, når du selv har prøvet at være igennem produktionsprocessen.

Din oplevelse af at se og bruge film, tv og nyere medier bliver aldrig den samme igen, når du først har lært at forholde dig kritisk til medier.

C- og B.-niveau

  • Mediefag kan vælges som kunstneriske valgfag på c-niveau i 1.g eller 3.g.
  • Har du haft mediefag c i 1.g, så har du muligheden for at vælge mediefag på B-niveau i 2.g eller 3.g

Undervisning

I løbet af året opbygges teoretisk viden om filmiske virkemidler, dramaturgi, at bruge mediefaglige værktøjer til at analysere film, tv og nyere medier, om genreteori (og på B-niveau lærer du derudover bl.a. om medierne i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv og om forskellige analysemetoder), og der er sættes fokus på hvordan man skelner mellem fakta og fiktionskoder.

Ligeså lærer du om forskellige typer af medier, målgrupper, kommunikationssituation, distributionskanaler samt de kontekster enhver produktion er en del af.

Målet er at give de nødvendige redskaber til at lave, analysere, vurdere og perspektivere medieproduktioner.

Teorien læres gennem 2-3 forløb på et år, hvor vi går i dybden med f.eks. en bestemt genre, instruktør eller tema. Sådanne forløb kunne f.eks. være Detektiven i fakta og fiktion, Road movies, gyserfilm, dokumentarer; auteur forløb om Tarantino eller David Fincher eller temaforløb om Ungdom eller Ondskab.

I den praktiske dele af undervisningen vil der på c-niveau vil der minimum være to små medieproduktioner (på B-niveau min. 3), hvor du i en gruppe prøver kræfter med medieproduktionens tre faser. Her lærer du at planlægge, betjene optageudstyr, redigere og at arbejde kreativt sammen med andre.

Arbejdsformerne veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde og oplæg og til det mere selvstændige projektarbejde.

Eksamen

Eksamen i mediefag består af to dele, nemlig individuel film-/tv/medie-analyse samt en gruppefremlæggelse og diskussion af egen gruppes eksamensproduktion, hvor begge dele tæller lige meget. Der gives én samlet karakter pr. eksaminand.
Du kan læse mere om eksamensregler og bedømmelseskriterier på undervisningsministeriets hjemmeside.