23. januar 2020

Rødkildeambassadører

Alle vores elever er ambassadører for Rødkilde Gymnasium.

Men for at sikre os, at vi får formidlet fortællingen om Rødkilde Gymnasium  – vores særkende og kvaliteter – til arrangementer både i og ude af huset, har vi på skolen en særlig ambassadørgruppe. Gruppen er sammensat af engagerede elever med lyst til og flair for at formidle. Alle tre årgange og alle studieretninger findes repræsenteret i gruppen. Tilsammen har de et bredt kendskab til Rødkildes aktiviteter, tilbud, værdier, strategier osv. Dertil kommer, at de selvfølgelig også har hver deres individuelle fortælling om livet som elev på Rødkilde.