11. september 2019

Indsamling til Stairway

Lasse fra Stairway var på fællesmødet tirsdag d. 10. september for at skyde årets Stairway-indsamling i gang. Med sig havde han Francesco Caruso fra Fire Tree Foundation, som sidste år fordoblede det beløb, som Rødkildes seje elever havde samlet ind. Derfor kunne vi sidste år sende hele 515.087,- kr. til Filippinerne. Francesco er utrolig imponeret over den årlige indsats hos skolens elever og er fløjet til Danmark for at møde dem og se skolen med sine egne øjne. Og han dobler op igen!

Så hver krone I samler ind, sender vi 2 kroner til Stairway. Det kan man kalde globalt partnerskab.

Så Rødkilde giver den igen en skalle og viser verden, at vi kan fortsætte med at gøre en forskel. 

Vi samler ind onsdag d. 2. oktober 2019.